Restaurant Ø ligger på Rømøs sydkyst med en fantastisk panorama udsigt over golfbanen i feriecentret Enjoy Resorts Rømø.
Fra fredag den 28/1 2022 er det Mikael Lund Masannack, der står i spidsen for Restaurant Ø.
Mikael har siden januar 2020 fungeret som restaurantchef og har løftet standarden og kvaliteten i restauranten. Mikael fortsætter med de efterspurgte kulinariske oplevelser på resortet – med bl.a. 4 retters gourmetmenu og veltillavede og velsmagende retter på buffet (i skoleferier) – og kører videre med den populære søndagsbrunch
Restaurant Ø med mere…
Vi er også godt med, når du ønsker mere end et godt sted at spise. Du søger et sted til at fejre dagen – lige fra bryllupper og firmafester til fødselsdage – alle aldre – også børnenes. Vi tilbyder nemlig flere attraktive aktiviteter til gæsterne i dit selskab, som bowling, pool billard, bordtennis, wellness, swimmingpool m.m., så I kan sagtens finde lidt adspredelse på dagen. Nå ja, vi kan rumme selskaber fra 2 til 200 personer. Skulle vi booke plads til dit næste selskab?